Karisma – sådan får du det
Er din simmer lidt for god til akavede smalltalks og endnu bedre til at træde folk over tæerne – verbalt? Bare rolig, der er håb!
Karisma færdigheden i The Sims 4 er din billet til at charmere, overtale og tale sig vej til både venskaber, forfremmelser og måske en date eller to – og Simoleoner!
Uanset om du drømmer om politisk magt, flirtende eskapader eller bare at få naboen til at låne sukker uden sure miner, så er det her færdigheden, du skal træne. Og hallo – hvem siger man ikke kan snakke sig til succes?
Karisma skal bruges mange steder
Det er godt at have høj Karisma, også når du skal bruge Ballade-, Romantik- og Sjove- interaktioner, hvilke igen også hjælper for færdighederne Komedie og Ballade.
Der er også mange karrierer, hvor der kræves Karisma – så sæt i gang!
Karisma – Niveau #2
- Løft humøret
Venlig samtale -> Smalltalk
Du kan altid løfte en anden Simmers humør, når du er i et godt humør - Komplimentér tøjet
Venlig samtale -> Komplimenter
Karisma træning
Karisma-færdigheden træner du hver gang, du taler med en anden Simmer. Og ja, det gælder også, når du forsøger at charmere naboen for tredje gang – denne gang uden at vælte deres skraldespand.
Alle Simmere har brug for socialt samvær for at holde deres sociale barometer oppe, og når de lærer karisma, går det hele meget lettere. Pludselig bliver de ikke bare tolereret – de bliver populære! Eller… i hvert fald ikke buhet væk.
Ud over at tale med dig selv i spejlet (hvilket helt klart er mere socialt acceptabelt i Sims end i virkeligheden), kan du også vælge at læse en færdighedsbog om Karisma. Men lad os være ærlige: det er lidt som at lære at danse ved at læse om det – brug spejlet i stedet, det virker hurtigere og er sjovere at se på.
Karisma – Niveau #3
- Give penge til velgørenhed
Computer - Øv scorereplikker
Spejl
Det er kun muligt mens din Simmer er flirtende.
Det kan du hurtig blive ved at Friske dig op i spejlet. - Vær smigrende
Venlig samtale -> Komplimenter
Karisma stiger støt foran spejlet
Brug spejlet, øv dig i at tale – så skal din Karisma nok stige!
Karisma – Niveau #4
- Munter præsentation
Møde med nye Simmere - Glat undskyldning
Venlig samtale -> Dybe tanker
Når der er grund til at give en undskyldning
Karisma – Niveau #5
- Opret en profil på de sociale medier
Computer -> Socialt netværk
Når du opretter en profil på de sociale medier, får du adgang til andre SOME funktioner – disse funktioner giver dig lidt plus på det sociale barometer.
Din Sim skal være mindst teenager. - Øv på historiefortælling
Spejl - Flirtende præsentation
Møde med nye Simmere - Mentor Karisma
Spejl -> Mentorundervisning
Du kan Mentor Simmere, der er i nærheden, men de skal også have lavere niveau end dig.
Du kan tjene Simoleoner ved at mentor/undervise andre Simmere.
Karisma – Niveau #6
- Tal sødt
Romantik -> Flirten
Bliver aktiv hvis der opstår lidt romantik. - Del billeder
Computer -> Socialt netværk
Ballade, romantik og sjove interaktioner
Det er ret indlysende, at Karisma har en god effekt på venlige interaktioner, men det øger faktisk også chancen for, at ballade, romantiske og sjove interaktioner bliver en succes. Det betyder, at du f.eks. kan lave et håndtryk med stød eller en dårlig joke – og stadig få et grin, i stedet for et klask.
Og ja, høj Karisma hjælper bestemt også på det romantiske liv. Pludselig virker det knap så mærkeligt at flirte i træningstøj og morgenhår.
Bonusinfo: Humørstumpen Glad (den grønne) booster alle færdigheder – men især Karisma. Så sæt noget musik på, smil til spejlet, og charmer dig til tops!
Karisma – Niveau #7
- Bed om et lille lån
Venlig samtale -> Smalltalk
Tjen lidt Simoleoner ved at bede andre Simmere om et lille lån. - Tilbagebetal et lån
Venlig samtale -> Smalltalk
Tjaa, det kan man vel vælge at gøre, eller noget 😁
Du kan jo også bare snyde lidt 😁
Gider du bare ikke bruge tid på det her Karisma noget, jamen så er det bare at bruge en snydekode.
Efter du har aktiveret snyd med testingcheats on (+ENTER)
skriver du stats.set_skill_level Major_Charisma 10 (+ENTER)
Karisma – Niveau #8
- Find på nye #hashtags
Computer -> Socialt netværk
Den her har jeg simpelthen ikke kunnet finde. Den siges at være under Socialt netværk på computeren, men måske ikke i grund spillet? - Fortryllende præsentation
Møde med nye Simmere
Nogle gange under Romantik
Karisma – Niveau #9
- Bed om et stort lån
Venlig samtale -> Smalltalk
Tjen lidt flere Simoleoner ved at bede andre Simmere om et stort lån.
Karisma – Niveau #10
- Uploade virale videoer (og tjen godt)
Computer -> Socialt netværk - Ring til din chef og forhandl lønforhøjelse
Telefon -> Karriere

