Gode tips til The Sims 4 – en samling af nyttige tricks og genveje
Husk nu at vende tilbage hertil!
Denne side er under stadig udvikling, hver gang jeg støder på et godt tip, så smider jeg det herind 😁👌
Placer trappen på etagen under
Du kan let placere en trappe på etagen under den etage du befinder dig på.
Når du bygger og skal forbinde 2 etager med en trappe, kan det nogen gange være lettere at placere trappen, mens du befinder dig på den øverste etage.
Det eneste du skal, er at holde CTRL tasten nede, mens du placerer trappen – på den måde bliver den sat på etagen under den, du befinder dig på.
Vildt præriegræs = Simolioner
Hvis du f.eks. er i gang med udfordringen “Fra fattig til rig”, kan det være indbringende at lade grunden have udfordringen “Vildt præriegræs” (Livet på Ranchen).
Du tjener ikke meget ved at høste og sælge græsset, men du finder mange ting mens du høster, hvoraf nogle er værdifulde.
Tumling på yoga-måtten
Hvis du har pakken Spa-Dag, kan dine tumlinge bruge yogamåtten til at øge deres bevægelsesfærdigheder.
Få dine Pengetræer til at yngle
Brug dine belønningspoint til at købe et Pengetræ. Når det er fuldt udvokset, skal du trække det ind i din inventarliste. Når du gør det, vil der falde frø fra træet i din inventarliste, som du vil kunne plante og få endnu flere Pengetræer. Hver træ giver ca. 12.000 simoleoner når det er udvokset.
Er haven blevet lidt for meget arbejde?
Hvis der pludselig er for meget havearbejde, og dine simmere ikke har tid til at klare det hele, kan du gå ind i BYG og lægge planterne i din husholdnings inventar.
Når du sætter planterne tilbage, er de blevet høstet, vandet og luget. Og hvis du sælger produkterne fra husholdningens lager, er de 5 gange flere simoleoner værd 😁
Basketball – Hot som Karry
Få din sim til at spise karry og derefter spille basketball, så får de ekstra energi og booster deres basketballfærdigheder.
Shift + klik = gaven, der bliver ved med at give..
Når du har aktiveret testingcheats on, får du pludselig adgang til en masse muligheder, når du holder SHIFT tasten nede og klikker. Her er blot nogle få:
Den Glemte Grotte i Oasis Springs
Der er en Glemt Grotte i Oasis Springs. Du finder den ved Desert Bloom parken – men du skal bare liiige have niveau 10 i fingerfærdighed først 😁
Max fingerfærdighed: Aktiver snyd med testingcheats on
, derefter stats.set_skill_level Major_Handiness
Når du finder indgangen, skal du starte med at åbne den med vold og derefter udforske.
Undervejs skal du 3 gange vælge 2 muligheder, her er de rigtige valg for at nå frem til grotten:
Valg #1:
Vælg den smalle sti
Vælg den brede sti
Valg #2:
Vælg stien, der fører opad
Vælg stigen
Valg #3:
Træd ud på afsatsen
Kravl videre
SÅ er det bare at rejse til grotten – rigtig god fornøjelse 🙂